Find tilbage til naturen i og omkring dig selv
Filosofisk forankret økoterapeut & naturvejleder
Som bredt uddannet humanist og udbyder af naturbaserede sundhedsindsatser/sundhedsfremme har jeg gennem flere år samlet en unik vifte af færdigheder (du kan læse mere om mig og min baggrund her). Mit virke er især influeret af følgende discipliner:
Filosofi
Fra filosofiens “værktøjskasser” henter jeg gode (og ofte glemte) tanker og teknikker, der kan støtte og vejlede dig når du navigere i en tilværelse fyldt med både små og store omvæltninger og udfordringer. Ligesom naturen altid er i og omkring os, klar til at hjælpe, så har vi ligeledes mulighed for at hente hjælp fra årtusinders visdom og livslære.
Det kan bl.a. være dybe snakke omkring bålet, walk-and-talks-dialoger omhandlende livssyn og livsfilosofier eller mere dybtgående psykagogiske (gr. sjæle-vejledende) samtaler i og om naturen.
Filosofien kan – ligesom naturterapien og den naturbaserede sundhedsfremme – fører til god mentalhygiejne, og dermed hjælpe os med at forebygge og mindske stress, angst, depression og andre sjælelige lidelser.
Jeg er fagligt forankret i stoicismen, som i moderne tid har udviklet sig til kognitiv adfærdsterapi, i fænomenologien som både filosofisk/idehistorisk retning og forskningsmæssig metode, der er én af grundpillerne i gestaltterapi, samt i eksistentialismen, der ligger til grund for eksistenspsykologien.
Derudover har logoterapien (og menneskets søgen efter mening) inspireret mig meget, og på baggrund af denne har jeg udviklet min egen form for “øko-logo-psykagogi”, hvor jeg kombinere min brede humanistiske viden med øko- og naturperapi.
Rent etisk og kulturkritisk læner jeg mig især op ad økofeminismen samt teoretikere som Sara Ahmed og Donna Haraway.
Hvis du har lyst til at dykke forsigtigt ned i mit (lomme)filosofiske tankespin, så kan du læse mere her.
Nordisk Skovbad™
Skovbadning (eller Shinrin-Yoku) blev udviklet i Japan i 80’erne som et middel mod den stigende stress, der opstod som følge af landets boomende erhverssektor samt den japanske kulturs høje (og til tider usunde) arbejdsmoral.
Formålet er at opleve et sanseligt nærvær med naturen samt facilitering af naturbaseret mental sundhedsfremme og restitution – især i forbindelse med stressramte men også som et værktøj til bekæmpelse af angst og depression. Læs mere her.
Det Nordiske Skovbad er en særlig danskudviklet udgave af skovbadet, der er tilpasset de nordiske landes natur og kultur.
NBMC-metoden (naturterapi)
NBMC er en bredtfavnende tværfaglig metode udviklet af ViNatur på baggrund af den nyeste internationale forskning inden for naturbaserede sundhedsindsatser (heriblandt naturterapi) og på baggrund af mange års erfaring med arbejde med mennesker i naturen.
De fire søjler i metoden, Nature, Body, Mind og Community (natur, krop, psyke, fællesskab), indeholder teorier, metoder, greb og øvelser fra mange forskellige discipliner, der sammen kombineres til effektiv psykoedukation og sundhedsfremme.
Det er ViNaturs mål at minde os om, at VI ER NATUR, og samtidig arbejder de for at få integreret naturen som en anerkendt del af sundhedsvæsnet.
NaturIntegreret Socialt Arbejde (NISA)
NISA er udviklet af Natur til et godt liv – Laboratoriet, der er et partnerskab mellem Bikubenfonden, kommuner og forskellige NGO’er.
Der er gennem årenes løb blevet udarbejdet mange forskellige skriv om NISA-metoden på baggrund af det natursociale arbejde udført af de dygtige medlemmer af Natur til et goft liv – Laboratoriet.
Økoterapi (og regenerativ filosofi)
Økoterapi (ecotherapy), er en paraplybetegnelse, der dækker over flere discipliner, der alle har individet såvel som samfundets gensidige relation(er) til naturens som omdrejningspunkt.
Økoterapi er kort fortalt økopsykologi udført i praksis. Etymologisk er ordet sammensat af tre oldgræske ord: oikos, der betyder hjem; psyke, der betyder sjæl; og logos, der betyder læren om. Derfor er økopsykologi ”læren om sjælens hjem” ELLER “læren om hjemmets sjæl”
Økoterapien tjener flere formål:
1) at hjælpe os til at få det bedre både fysisk og psykisk ved at bruge tid i naturen og dermed styrke vores forbindelse og værdsættelse af den.
2) at forsøge at ændre vores tankegang fra ego(centrisk) til øko(centrisk), hvilket vil gavne både os samt de lokale og globale økosystemer.
Der er altså tale om en helbredende/regenererende proces, der går begge veje mellem os og kloden vi bor på.
Økoterapien bliver af mange anset som værende et tværfagligt projekt eller en bevægelse, der både har et filosofisk, psykologisk, samfundsmæssigt og praktisk mål for øje. Økoterapien har meget til fælles med de bevægelser, der lige nu er ved at få momentum vedrørende en regenrativ levevis (regenrativ filosofi/ledelse).
Naturvejledning
Naturvejledning handler om meget mere end artsgenkendelse og naturvidenskabelige formidling. Der er også et stort fokus på naturbaserede sundhedsindsatser inden for vor tids naturvjeledning. Samtidig arbejdes der også ihærdigt på at (gen)forbinde folk med naturen.
En af de vigtigste grundlæggende læresætninger inden for naturvejledningen er denne: “Gennem fortolkning af naturen opnår vi forståelse for den. Via forsåelse opstår værdsættelse – og det vi værdsætter passer vi bedre på”.
Naturdannelse, natursyn og miljøetik er nogle af de områder jeg især beskæftiger mig med grundet min baggrund. Jeg har desuden undervist i naturens kulturhistorie ved flere lejligheder.
I forlængelse heraf læner jeg mig også op af NISA-metoden (naturintegreret socialt arbejde) i min natirvejledning/undervisning.
Kritisk teori og kulturstudier
Kritisk tilgang, ser ikke kun glansbillederne, kun døde fisk flyder med strømmen. Frankfurterskolen, Birminghamskolen og CCCS.
Miljøhumaniora
Klimaforandringer og biodiversitetskrisen skal forstås som et kulturelt problem. Kun ved at ændre vores idoelogier, holdninger, vaner og livførelser kan vi gøre en forskel. Derfor er klassiske humanistiske og samfundsfaglige fag som historie, filosofi, psykologi, religion og antropologi vigtige at bringe med “ind i kampen” for et sundere og mere retfærdigt liv på jorden – for alle levende individer – især for de mere-end-menneskelige skabninger og deres levesteder.
Ydermere ser jeg de humanistiske fag som en vigtig del af de redskaber, der kan bruges til at opnå bedre biopsykosocial sundhed.
Naturbaserede løsninger (NBS)
Der er brug for helt nye måder at tænke og fortælle historier på når det kommer til natur, kultur, biodiversitet og kilma – foruden (mental) sundhed og trivsel. Rundt omkring i verdenen bliver det heldigvis arbejdet hårdt på at finde løsniniger, der sikre alle levende væsner en bedre natur.
Naturbaserede løsninger (NBS, Nature-based Solutions) er, ligesom miljøhumaniora, så småt ved at vinde indpas i Danmark – og det er jeg en stor tilhænger af!
Natur + Kultur på recept (KuR)
Sundhedsstyrelsen har ladet sig inspirerer af strømninger fra Sverige og der er blevet afsat flere puljer til afholdelse af sundhedsfremmende kulturtiltag. Alle undersøgelser viser, at det har en klar positiv effekt på alle deltagere.
“I took a walk in the woods
And came out taller than the trees”
– Henry David Thoreau –
–
Videnskaben og teorierne bag
Der er heldigvis mange, der har meget klogt at sige om vores relation til naturen samt dens gavnlige effekter for vores fysiske og psykiske trivsel . Følgende teorier danner fundamentet for mine naturbaserede sundhedsindsatster:
Miljøetik og -psykologi
Freud og Jung
Savannehypotesen
Tekst på vej.
Evolutionsteori og -psykologi
Fra Darwin og frem… [mere tekst følger]
Gaiahypotesen/-teorien
James Lovelock (1919-2022) britisk uafhængig forsker i bl.a. biofysik, kemi og medicin.
Dybdeøkologi (økosofi)
Arne Næss (1912-2009) norsk filosof og miljøforkæmper.
Biofiliahypotesen
Biofilia (bio = liv, filia = kærlighed til/ven af)
En teori, der handler om vores relation til den levende verden vi lever i og med.
Den levende natur gør os godt fordi vi rent evolutionspsykologisk er “vokset op” i den.
Erich Fromm (1900-1980), tysk-amerikansk psykolog, sociolog og psykoanalytiker, er den første, der nævner begrebet i 1964.
Edward O. Wilson (1929-2021), amerikansk etomolog og bilog benytter det i den her anvendte forstand fra 1984 og frem.
Senere har flere forksere arbejdet videre med ideen.
Shinrin Yoku (skovbadning)
Shirin Yoku, der direkte oversat betyder skovbadning (eller at fordybe sig i skovens atmosfære), opstod i Japen i 1982 på baggrund af arbejde udført af Tomohide Akiyama, der var den daværende direktør for det japanske ministerium for landbrug, skovbrug og fiskeri.
Den japanske industri og økonomi voksede voksede voldsomt efter Anden Verdenskrigs afslutning. Først i 90’erne bristede boblen. Men inden da havde længe døjet med de mange negative konsekvenser af en stadigt voksende industri og økonomi, hvor mange loyale og dedikerede medarbejdere knoklede sig selv halvt eller helt ihjel. I 1969 falder en 29-årig arbejder død om på sit job.
På japansk har man et begreb kaldet karoshi, der simpelthen betyder død grundt overarbejde. Og ligeledes har de ordet karojisatsu, der betyder selvmord grundet overarbejde!
Dette forsøgte man at mindske ved bl.a. at tage folk med ud i naturen, hvilket viste sig at gøre underværker. Man fandt, at deltaggernes blodtryk og stressniveau faldt samtidig med at deres immunforsvar så ud til at blive forbedret (takket være en forøgelse af såkaldte NK (natural killer) celler.
Siden er der blevet forsket meget i skovbadningens effekter, og mange af de førende videnskabsfolk har udgivet spændende forskningsartikler og bøger om emnet – heriblandt:
Dr. Qing Li, professor og førende ekspert indenfor Forest Medicine (skovmedicin) og immunologi
Yoshifumi Miyazaki, Ph.D
Disse mange forskningsprojekter har bl.a. påvist, at naturen forbedre vores:
1. Humør
2. Velværd og trivsel
3. Kognitive evner
4. Kreativiter
5. Fokus og koncentrationsevne
6. Sociale færdigheder
Technostress
Craig Brod, 1984
Stress Reduction Theory (SRT)
Roger Ulrich
Attention Restoration Theory (ART)
Rachel og Stephen Kaplan
Supportive Environment Theory (SET)
Supportive Environment Theory (også kaldet teorien om støttemiljøer).
Anna María Pálsdóttir, PhD, og ansat ved Swedish University of Agricultural Sciences, SLU · Department of People and Society
Patrick Grahn svensk landskabsarkitekt og professoer
Nature Deficit Disorder (NDD)
Richar Louv, 2005
Provocation & Interpretation (Freeman Tilden)
Naturvejledningen har sine rødder i den amerikanske naturparkforvaltning. En af de tidligste – både teoretikere og praktikere – var journalisten Freeman Tilden (1883-1980), der brugte mange år på at arbejde for the National Park Service.
Naturintegreret socialt arbejde (NISA)
NISA er udviklet af Natur til et godt liv – Laboratoriet, der er et partnerskab mellem Bikubenfonden, kommuner og forskellige NGO’er.
Læs om Friluftsterapeutens begivenheder her
De følgende kategorier dækker over fast tilbagevendende begivenheder. Klik på dem for at læse mere – eller klik her for at læse en grundigere beskrivelse af mine tjenster.
Drop-In Nordisk Skovbad
Til disse åbne skovbade kan du bare dukke op på det anførte tidspunkt og den anviste lokalisation
Åbent Nordisk Skovbadshold
Åbent hold for maksimalt 20 deltagere. Antal tilmeldte vil oftes stå anført ved begivenheden.