Skovbadning (eller Shinrin-Yoku) blev udviklet i Japan i 80’erne som et middel mod den stigende stress, der opstod som følge af landets boomende erhverssektor samt den japanske kulturs høje (og til tider usunde) arbejdsmoral. 

Formålet er at opleve et sanseligt nærvær med naturen samt facilitering af naturbaseret mental sundhedsfremme og restitution – især i forbindelse med stressramte men også som et værktøj til bekæmpelse af angst og depression.  Læs mere her. 

Det Nordiske Skovbad er en særlig danskudviklet udgave af skovbadet, der er tilpasset de nordiske landes natur og kultur.

NBMC er en bredtfavnende tværfaglig metode udviklet af ViNatur på baggrund af den nyeste internationale forskning inden for naturbaserede sundhedsindsatser (heriblandt naturterapi) og på baggrund af mange års erfaring med arbejde med mennesker i naturen.

De fire søjler i metoden, Nature, Body, Mind og Community (natur, krop, psyke, fællesskab), indeholder teorier, metoder, greb og øvelser fra mange forskellige discipliner, der sammen kombineres til effektiv psykoedukation og sundhedsfremme.

Det er ViNaturs mål at minde os om, at VI ER NATUR, og samtidig arbejder de for at få integreret naturen som en anerkendt del af sundhedsvæsnet.  

NISA er udviklet af Natur til et godt liv – Laboratoriet, der er et partnerskab mellem Bikubenfonden, kommuner og forskellige NGO’er.

Der er gennem årenes løb blevet udarbejdet mange forskellige skriv om NISA-metoden på baggrund af det natursociale arbejde udført af de dygtige medlemmer af Natur til et goft liv – Laboratoriet.

Økoterapi (ecotherapy), er en paraplybetegnelse, der dækker over flere discipliner, der alle har individet såvel som samfundets gensidige relation(er) til naturens som omdrejningspunkt.

Økoterapi er kort fortalt økopsykologi udført i praksis. Etymologisk er ordet sammensat af tre oldgræske ord: oikos, der betyder hjem; psyke, der betyder sjæl; og logos, der betyder læren om. Derfor er økopsykologi ”læren om sjælens hjem” ELLER “læren om hjemmets sjæl”

Økoterapien tjener flere formål: 

1) at hjælpe os til at få det bedre både fysisk og psykisk ved at bruge tid i naturen og dermed styrke vores forbindelse og værdsættelse af den. 

2) at forsøge at ændre vores tankegang fra ego(centrisk) til øko(centrisk), hvilket vil gavne både os samt de lokale og globale økosystemer.

Der er altså tale om en helbredende/regenererende proces, der går begge veje mellem os og kloden vi bor på.

Økoterapien bliver af mange anset som værende et tværfagligt projekt eller en bevægelse, der både har et filosofisk, psykologisk, samfundsmæssigt og praktisk mål for øje. Økoterapien har meget til fælles med de bevægelser, der lige nu er ved at få momentum vedrørende en regenrativ levevis (regenrativ filosofi/ledelse). 

Naturvejledning handler om meget mere end artsgenkendelse og naturvidenskabelige formidling. Der er også et stort fokus på naturbaserede sundhedsindsatser inden for vor tids naturvjeledning. Samtidig arbejdes der også ihærdigt på at (gen)forbinde folk med naturen.

En af de vigtigste grundlæggende læresætninger inden for naturvejledningen er denne: “Gennem fortolkning af naturen opnår vi forståelse for den. Via forsåelse opstår værdsættelse – og det vi værdsætter passer vi bedre på”. 

Naturdannelse, natursyn og miljøetik er nogle af de områder jeg især beskæftiger mig med grundet min baggrund. Jeg har desuden undervist i naturens kulturhistorie ved flere lejligheder.
I forlængelse heraf læner jeg mig også op af NISA-metoden (naturintegreret socialt arbejde) i min natirvejledning/undervisning.

Kritisk tilgang, ser ikke kun glansbillederne, kun døde fisk flyder med strømmen. Frankfurterskolen, Birminghamskolen og CCCS.

Klimaforandringer og biodiversitetskrisen skal forstås som et kulturelt problem. Kun ved at ændre vores idoelogier, holdninger, vaner og livførelser kan vi gøre en forskel. Derfor er klassiske humanistiske og samfundsfaglige fag som historie, filosofi, psykologi, religion og antropologi vigtige at bringe med “ind i kampen” for et sundere og mere retfærdigt liv på jorden – for alle levende individer – især for de mere-end-menneskelige skabninger og deres levesteder.

Ydermere ser jeg de humanistiske fag som en vigtig del af de redskaber, der kan bruges til at opnå bedre biopsykosocial sundhed. 

Der er brug for helt nye måder at tænke og fortælle historier på når det kommer til natur, kultur, biodiversitet og kilma – foruden (mental) sundhed og trivsel. Rundt omkring i verdenen bliver det heldigvis arbejdet hårdt på at finde løsniniger, der sikre alle levende væsner en bedre natur. 
Naturbaserede løsninger (NBS, Nature-based Solutions) er, ligesom miljøhumaniora, så småt ved at vinde indpas i Danmark – og det er jeg en stor tilhænger af!

Sundhedsstyrelsen har ladet sig inspirerer af strømninger fra Sverige og der er blevet afsat flere puljer til afholdelse af sundhedsfremmende kulturtiltag. Alle undersøgelser viser, at det har en klar positiv effekt på alle deltagere.